Årligt forbrug
af plastikposer*:

ForsideHandelsbetingelserOm Greenstyle KontaktMiljøet
Din kurv
0 vare(r) i kurven
 
Samlet pris inkl. fragt: 0,00 DKK
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag og modtag nyheder og gode tilbud.

Bliv fan
Video

Baggu - fantastisk design! Funktionelt, smart og miljøvenligt! Hør hvordan designeren bag BagguBag; Emily Sugihara, beskriver designprocessen og viser nogle alternative måder at bruge Baggu på.

 

Miljøet

FAKTA om forbrug:

  • Hvert år forbruges mellem 500 milliarder og en billion plastikbæreposer på verdensplan. Dette tal svarer til 150 plastikposer om året for hver eneste person på jorden. Det er den grusomme sandhed om plastikbæreposer.
  • Danskerne bruger ca. 460 mio. plastbæreposer om året. Det svarer til ca. 85 poser pr. dansker pr. år eller godt 9.000 tons plast.
  • En plastikbærepose bruges gennemsnitlig i 20 minutter, hvorefter den bliver smidt ud.
  • En plastbærepose koster ca. 3 kr. i supermarkedet. 1,50 kr. går til afgifter til staten, og til fremstilling af posen. Resten er ren fortjeneste for supermarkedet.
  • Ifølge BBC er det kun 1 ud af 200 plastikbæreposer i Storbritannien, som bliver genbrugt.
  • Ifølge The Wall Street Journal bliver der forbrugt 100 milliarder plastikbæreposer årligt i USA. Det kræver ca. 12 millioner tønder olie at fremstille den mængde plastikbæreposer. Kun 1-2 % af disse plastikbæreposer bliver genbrugt.
  • I USA forbruges der mere end 10 milliarder papirsposer per år. Der fældes ca. 14 millioner træer årligt til produktion af den mængde papirsposer.
  • Papirproduktion kræver mange tusinde liter vand, såvel som giftige kemikalier som f.eks. svovlsyre, som kan forårsage syreregn og vandforurening.

FAKTA om miljøpåvirkning:

  • Det tager op mod 1000 år for en plasticbærepose at blive nedbrudt i naturen. Plastik nedbrydes ikke biologisk, i stedet opløses de i giftige småstykker, som forurener jorden og grundvandet, og gør skade på vores dyreliv.
  • En ø af affald på størrelse med Texas, også kaldet Affalds-pletten, bevæger sig rundt i Stillehavet og dag for dag samler den mere menneskeligt affald til sig. Øen vil blive ved med at vokse i takt med vores afhængighed af plastik. Havstrømmen sørger for, at affaldsmassen suger stadig mere affald til sig, og gør en oprydning nærmest umulig. Den flydende affalds– ø i Stillehavet vurderes at bestå af 80 procent plastik med en totalvægt på mellem 1 og 15 mio. tons og en dybde på 30 til 60 meter. Affaldspletten, eller plastiksuppen, som den også kaldes, indeholder alt fra plastikposer, plastikflasker, flamingo, plastiksprøjter til trafikkegler, lightere, bolde, tandbørster, shampooflasker, plastiklegetøj, fiskeliner og meget mere, viser en række undersøgelser. 
  • Middelhavet er verdens mest forurenede hav, med 2000 stykker af plastik pr. kvadratkilometer.
  • I det nordlige Stillehav alene dør 100.000 havskildpadder, hvaler og andre havpattedyr hvert år af at spise kasserede plastikposer som de forveksler med mad.
  • Op mod 1 million fugle dør hvert år som følge af plastikforgiftning. Andre fugle dør fordi de bliver viklet ind i plastik og derfor drukner eller kan ikke flyve.
  • Den procentvis største dødelighed blandt sæler skyldes kvælning forårsaget af plasticposer der flyder i havet.

FAKTA om løsninger

  • I 1994 indførte den danske regering en miljøafgift på plastikposer for at reducere overforbruget. Forbruget faldt fra ca. 700 millioner plastikposer til lige under 300 millioner plastikposer. Siden da er forbruget stille og roligt steget igen til 460 millioner poser i 2007. I 2008 foreslog Socialdemokratiet en udfasning af plastikbæreposer over en femårig periode. Miljøministeren er stadig ikke overbevist.
  • Som den første by i verden, forbød San Francisco brugen af plastikposer i november 2007. Los Angeles følger nu i San Franciscos fodspor og forbyder fra 2010 salg af plastikposer i detailhandelen. Dette kan måske på sigt betyde et totalforbud mod salg af plastikposer i hele staten Californien. Også Austin, i staten Texas, er på vej mod et plastikpose-forbud. 
  • I Frankrig og Italien forventer man et plastikpose-forbud i 2010.
  • I Kina, Taiwan og flere afrikanske lande er plastposer forbudt, og i blandt andre Australien og Norge overvejer myndighederne et forbud.
  • I 2001 forbrugte man 1,2 milliard plastikbæreposer i Irland, det svarer til 328 poser pr. person. I 2002 introducerede man en meget effektiv afgift på plastikposer, dette reducerede forbruget med 90 %.   
  • D. 1. maj 2007 var Modbury den første by i Storbritannien der blev plastikpose fri. Siden har mange flere byer fulgt eksemplet og d. 12. september 2009 blev erklæret for International Plastic Bag Free Day.

Årligt forbrug af plastikposer

  • Plastikposetæller er lovligt hentet fra www.reuseablebags.com

GreenStyleBævervej 48660 SkanderborgTlf. 30 400 409info@greenstyle.dk